ForsideGuidesKikkertens historie
Før du køber
Kikkerten ser ud, som den gør, fordi nogen opfandt et prisme i 1854 og nogen andre rettede det til i 1890erne. Her er historien kort, og hvad den betyder for dit køb.
Se Jaeger Elite 8x42 hos Friluft Annonce Se kikkerter med moderne prismer
8x42 · 618 g · synsfelt 131 m
2.299 kr.
Friluft · Vortex Diamondback HD 8x42
Leveres med GlassPak-taske. Udgangspupil 5,25 mm.
Se den hos Friluft Annonce
8x42 · udgangspupil 5,25 mm
1.599 kr.
Friluft · Jaeger Elite 8x42
Magnesiumhus, fasecoatede Bak-4-prismer og 10 års garanti.
Se den hos Friluft Annonce
10x50 · porroprisme
722,95 kr.
Kikkert-salg · Discovery Field 10x50
Porroprismer og vandafvisende ifølge butikken.
Se den hos Kikkert-salg Annonce
10x32 · 440 g
646,95 kr.
Kikkert-salg · Focus Activa 10x32
FMC-belægning og BaK-4-prismer i taghus.
Se den hos Kikkert-salg AnnonceKort svar
En kikkert består af to dele pr. rør: et objektiv foran og et okular, hvor du sætter øjet. Objektivet samler lyset og danner et billede, der er vendt på hovedet og spejlvendt. Okularet forstørrer billedet, så du kan se det. For at billedet skal vende rigtigt, skal det vendes igen, og det gør et prisme, en klods glas, der bryder lyset og vender billedet med få refleksioner.
Der findes kikkerter helt uden prismer. De kaldes galileiske efter den konstruktion, der bruges i teater- og operakikkerter. Ifølge Wikipedia bruges den konstruktion stadig i opera- og teaterkikkerter. De er små og lette, men forstørrer lidt og har et smalt synsfelt. Til koncert og teater er det nok, og du kan læse mere om det i kikkert til koncert og teater.
Moderne kikkerter til natur, jagt og sejlads har prismer. Prismerne gør, at billedet vender rigtigt, og at rørene kan være kortere end objektivets og okularets samlede brændvidde. Det er derfor, en kikkert på 8x42 kan holdes i hånden, og en teleskoprør med samme forstørrelse er meget længere. Sammenlign med kikkert eller kikkertteleskop.
Den italienske opfinder Ignazio Porro fik patent på sit prisme i 1854 ifølge Wikipedia. Prismet er en trekantet glasklods, og to af dem, sat vinkelret på hinanden, vender billedet både op og ned og til siden. Det giver den klassiske kikkertform, hvor objektivrørene sidder længere fra hinanden end okularrørene, og hvor huset har et Z-formet forløb.
Porros idé blev ikke straks et stort kommercielt hit. Først da Ernst Abbe, Carl Zeiss og Otto Schott arbejdede videre i 1890erne, blev porro-kikkerten til det produkt, vi kender. Ifølge Wikipedia solgte Zeiss de første moderne porro-kikkerter i 1894. Forbedringerne handlede om bedre glas og bedre fremstilling, og de gjorde kikkerterne lysere og skarpere end før.
Porro-kikkerter er stadig i handlen i dag. Discovery Field 10x50 hos Kikkert-salg er et eksempel, og den koster 722,95 kroner. Fordelen er en enkel og lysstærk konstruktion. Ulempen er, at kikkerten er bredere og ofte tungere end en tagprisme-kikkert. Læs mere om forskellen i guiden tagprisme eller porroprisme.
Porro-prismer giver ifølge Wikipedia et lysere billede end Schmidt-Pechan-tagprismer, og porro-prismer kræver ikke fasekorrektion. Det er en af grundene til, at mange store kikkerter til astronomi og sejlads stadig er porro.
Tagprismer er kikkertens anden hovedtype. Her sidder objektiv og okular på linje, så rørene er lige, og kikkerten er slank. Ifølge Wikipedia kan tagprismer være brugt allerede i 1870erne af Daubresse, og i 1897 begyndte Hensoldt at sælge kikkerter med et pentaprisme af tagtypen. I 1899 blev Schmidt-Pechan-prismet opfundet, og i 1905 fik Zeiss patent på Abbe-Koenig-prismet.
Tagprismer er sværere at lave end porro-prismer. Prismet skal være præcist, ellers bliver billedet uskarpt. Derfor var porro den almindelige konstruktion i lang tid. Først i anden halvdel af 1900-tallet blev tagprisme-kikkerter udbredte, ifølge samme kilde. I dag er de det, de fleste vælger, fordi de er slankere og lettere at holde.
Tagprismer har en egenskab, som porro-prismer ikke har: Lysets faser forskydes, når det reflekteres i prismet, og det gør billedet mindre skarpt. Faseforskydningen kan korrigeres med en særlig belægning på prismet. Det er den faseforgyldning, du ser omtalt i produkttekster som fasecoatede prismer. Friluft skriver, at Jaeger Elite har fasecoatede Bak-4-prismer.
Ifølge Wikipedia blev belægningen til fasekorrektion opfundet i 1988. Det betyder, at en tagprisme-kikkert, der er bygget efter 1988 og har sådan en belægning, kan give et skarpt billede. Det er en af grundene til, at tagprisme-kikkerter i dag er så udbredte.
Ignazio Porro får patent på sit prisme, der vender billedet i en kikkert.
Zeiss sælger de første moderne porro-kikkerter efter forbedringer af Abbe og Schott.
Zeiss får patent på Abbe-Koenig-prismet, en tagprisme-type, der giver et lyst billede.
Belægninger til fasekorrektion bliver opfundet, så tagprisme-kikkerter kan give et skarpt billede.
Kort svar
Historien viser, at kikkertens grundidé er over 150 år gammel. Det meste af det, du betaler for i dag, er forbedringer af materialer og belægninger: bedre glas, bedre lag på linserne og bedre tætning. Det er ikke et nyt princip, men finpudsning.
Når du kigger efter en kikkert, kan du bruge viden om prismer. Står der Bak-4 i beskrivelsen, er prismet lavet af en glassort, der giver et lysere billede end billigere BK-7, og det kan du læse mere om i kikkert-ordbogen. Står der fasecoatet, er prismet af tagtypen og har fasekorrektion. Står der porro, er konstruktionen den klassiske.
Det er ikke sikkert, at du behøver at forstå alt. Men det er rart at vide, at de ord, der står i beskrivelserne, har en baggrund. De er ikke markedsføring, men svar på problemer, som ingeniører har arbejdet med i mere end hundrede år. Brug det, når du vælger, og brug det, når du vil vide, hvorfor to kikkerter af samme størrelse har meget forskellig pris.
Et konkret eksempel: Discovery Field 10x50 koster 722,95 kroner, og Vortex Diamondback HD 10x50 koster 2.699 kroner. Begge er 10x50, og begge forstørrer ti gange. Forskellen er konstruktionen, tætningen og belægningerne. Den ene er en porro-kikkert og vandafvisende. Den anden er en tagprisme-kikkert, vandtæt og fyldt med argongas. Historien fortæller, at begge konstruktioner er gamle og gode, og at forskellen i dag ligger i detaljerne. Det er også derfor, du skal sammenligne kikkerter af samme type, når du vurderer prisen, og ikke blot sammenligne tallene på forsiden af æsken.
Historien forklarer også de ord, du møder på en produktside. Her er de vigtigste, og hvad de betyder.
Bak-4 og BK-7 er to glassorter, som prismerne kan være lavet af. Bak-4 anses for at være den bedre af de to og giver et lysere billede, især nær kanten. Silva Pocket 10X har ifølge Friluft BK-7-prismer, og Jaeger Elite har Bak-4. Det er en forklaring på noget af prisforskellen, men ikke hele forklaringen. Se kikkert-ordbogen for flere ord.
Fasecoatet eller fasebelagt betyder, at tagprismet har den belægning, der blev opfundet i 1988. Står der ikke noget om fase, og kikkerten er af tagtypen, bør du være opmærksom på, at billedet kan være mindre skarpt. Står der porro, behøver du ikke tænke på fase.
Nitrogenfyldt eller argonfyldt betyder, at kikkerten indeni er fyldt med tør gas. Så kan den ikke dugge indvendigt, når temperaturen skifter. O-ringe sørger for, at gassen bliver i kikkerten, og at vand ikke kommer ind. Det er det, der gør en kikkert vandtæt.
Flerlagsbelagt eller fuldt flerlagsbelagt betyder, at linserne har flere tynde lag på glasset, så mere lys slipper igennem. FMC står for fully multi-coated, og du finder det i beskrivelsen af Focus Activa 10x32 hos Kikkert-salg. Jo flere flader der er belagt, jo lysere billede.
Til sidst er der garantien. En lang garanti er tit et tegn på, at producenten tror på sit produkt. Jaeger giver 10 års garanti på Elite, og Levenhuk giver livstidsgaranti på Sherman PRO ifølge Kikkert-salg. Læs betingelserne, før du stoler på dem.
Med disse ord kan du læse en produkttekst som en liste over, hvad producenten har gjort for at forbedre billedet og holdbarheden. Det gør det lettere at sammenligne to kikkerter, som ellers ser ens ud. Og det gør det sværere at blive lokket af ord, du ikke forstår. Hvis et ord ikke giver mening, så spørg butikken, eller slå det op. Kikkerter har mange ord, men de fleste handler om det samme: lys, skarphed og tæthed.
Historien om kikkerten er mere end gamle årstal. Den viser, at de fleste forbedringer kom, fordi nogen ville kunne se mere i mindre plads. Prismer gjorde kikkerten kortere, og belægninger gjorde billedet lysere. Når du står i en butik i dag og vælger mellem to modeller, er det de samme ting, du sammenligner: prismetype, belægning og objektivets størrelse. Med den viden bliver databladet lettere at læse, og du ser hurtigere, hvad en højere pris faktisk dækker. Læs guiderne på siden, hvis du vil have det omsat til konkrete råd.
Ignazio Porro fik patent på det i 1854 ifølge Wikipedia.
Ifølge Wikipedia først i anden halvdel af 1900-tallet, selv om de blev opfundet langt tidligere.
En belægning på tagprismet, der korrigerer lysets faser, så billedet bliver skarpt. Den blev opfundet i 1988 ifølge Wikipedia.
Ingen er bedst. Porro er enkel og lys, tagprisme er slankere.
Ja, galileiske kikkerter bruges stadig i opera- og teaterkikkerter ifølge Wikipedia.